Brændstoffet passer godt til de store virksomheders styrker inden for projektledelse og deres dybe lommer.
Efter mange års forsøg er de store olieselskaber endelig ved at planlægge den slags store investeringer, der vil gøre grøn brint til en seriøs forretning.
De jagter en helt bestemt vision om en kulstoffattig fremtid - milliardbyggerier, der genererer enorme koncentrationer af vedvarende elektricitet og omdanner den til kemikalier eller rene brændstoffer, der kan sendes rundt i verden for at drive lastbiler, skibe eller endda fly.
De store olieselskaber har bygget multimilliardprojekter i en evighed," siger Julien Rolland, chef for energi og vedvarende energi hos råvarehandleren Trafigura Group Pte Ltd. "Det her med grøn brint og grøn ammoniak bliver den nye energiindustri."
Planen passer godt til virksomhedernes naturlige styrker inden for projektledelse og deres økonomiske tyngde, men selv med disse fordele satser de stadig stort på en uprøvet teknologi, der kan vise sig ikke at leve op til sit potentiale.
"Jeg tror ikke, at nogen virksomhed derude har udviklet noget i denne størrelsesorden," siger Gero Farruggio, chef for Australien og global vedvarende energi hos konsulentfirmaet Rystad A/S.
Dybe lommer
Denne måned har budt på et væld af store nyheder om brint.
BP Plc tager føringen i Asian Renewable Energy Hub til $36 milliarder, et projekt, der har til formål at installere 26 gigawatt sol- og vindmølleparker over et stort område på 6.500 kvadratkilometer i Pilbara-regionen i det vestlige Australien og bruge den producerede elektricitet til at spalte vandmolekyler i brint og ilt. Når det er fuldt udbygget, vil det hvert år producere omkring 1,6 millioner tons grøn brint eller 9 millioner tons ammoniak, som kan bruges til at fremstille gødning.
TotalEnergies SE har sluttet sig til den indiske milliardær Gautam Adanis konglomerat i en satsning, der har som ambition at investere så meget som $50 milliarder over de næste 10 år i grøn brint. En indledende investering på $5 milliarder vil udvikle 4 gigawatt vind- og solkapacitet, hvoraf omkring halvdelen vil forsyne elektrolysatorer, der producerer brint, som bruges til fremstilling af ammoniak. Satsningen kan udvides til 1 million tons grøn brintproduktion om året i 2030, drevet af 30 gigawatt ren energi.
Det er kun et spørgsmål om tid, før Shell Plc følger efter med sit eget megaprojekt, siger Paul Bogers, vicepræsident for brint i virksomheden. Shell leder efter et sted, hvor der er tilstrækkelige vind- og solressourcer til et storstilet projekt, der vil spille på deres styrker, sagde han i et interview på sidelinjen af Financial Times Hydrogen Summit i London.
"Størrelsen af disse projekter er ikke noget, der udføres af en lille startup," siger Bogers. "Det kræver dybe lommer."
Den amerikanske gigant Chevron Corp. er klar til at bruger milliarder på en blanding af grøn og blå brint, som bruger en kemisk reaktion til at spalte naturgas og indfange og lagre kuldioxiden. Mindre spillere på oliemarkedet bliver også involveret, og Trafigura kigger på en række mellemstore grønne brintprojekter, såsom en 440 megawatt-udvikling nær Adelaide i Australien.
Selvom handelshuset ikke har en balance som et stort olieselskab, ønsker det at udvikle store projekter med en kapacitet på flere gigawatt, herunder et i Sydamerika, og derefter få en større partner til at bygge det, siger Rolland.
Livline til fremtiden
De globale supermajorer bruger stadig størstedelen af deres penge på olie og gas, men afsætter en voksende andel til kulstoffattig energi. Det har omfattet store investeringer i områder, der ligger langt uden for deres kerneforretning - havvindmølleparker, solcelleanlæg, batteriteknologi og opladere til elbiler.
"Elektroner har ikke brug for den type infrastruktur", som de store olieselskaber specialiserer sig i, siger Meredith Annex, analytiker hos BloombergNEF. Men brint er et molekyle, og "det er virksomheder, der forstår molekyler og infrastrukturdesign omkring molekyler."
Indtil for nylig har de store selskabers brintplaner været beskedne. BP er ved at udvikle en elektrolysator på sit Lingen-raffinaderi i Tyskland og sit Castellon-anlæg i Spanien, som skal fremstille grøn brint til brug på disse anlæg. Shell startede et 10 megawatt-anlæg, der producerer brint til Rheinland-raffinaderiet i Tyskland sidste år og har allerede planer om at udvide kapaciteten.
Brintens natur med dens komplekse forarbejdningsanlæg, trykrørledninger og lagerfaciliteter og de specialiserede tankskibe, der kræves til distribution, gør den til "en livline ind i fremtiden" for Big Oil, siger Annex.
Der er en anden naturlig synergi for virksomheder, der har en lang historie med at søge de største koncentrationer af energi og de største markeder i verden og finde billige måder at forbinde dem på.
For grøn brint "er en af nøgleegenskaberne at have meget konkurrencedygtige vedvarende energiressourcer," siger Tom Ellacott, senior vice president hos konsulentfirmaet Wood Mackenzie Ltd. BP er taget til Australien, fordi "der er masser af sol," mens TotalEnergies er i Indien, fordi "billig ammoniak potentielt er et meget stort marked."
Det lange spil
Selv om gigantiske projekter kan være fremtiden for grøn brint, er der lang vej igen, før de viser sig at være kommercielt levedygtige, siger Pierre-Etienne Franc, administrerende direktør for Hy24, et joint venture mellem kapitalforvalterne Ardian SAS og FiveT Hydrogen.
"Man kan ikke bare lige gå fra 10 megawatt til gigawatt," siger Franc. Først vil det være nødvendigt at bygge anlæg på flere hundrede megawatt - 10 gange så store som de pilotprojekter, der i øjeblikket kører i Europa. Det vil forbedre den operationelle viden og den produktionskapacitet for elektrolysatorer, der er nødvendig for at skalere op til næste niveau, sagde han.
Rystad anslår, at den gennemsnitlige størrelse på en grøn brintelektrolysator er 3-4 megawatt. Det vil være 20 gange større i 2025, så der er stadig meget at gøre for at nå op på gigawatt-skala.
Der er lang vej igen, før et af disse projekter rent faktisk begynder at se betydelige kapitalinvesteringer," siger Farruggio. "Det vil nok være svært at se, at det kommer før 2030."
Det passer med de annoncerede tidsplaner for fuld udvidelse af BP's og TotalEnergies' grønne brintsatsninger, og det ligger godt inden for 2050-deadlinen for selskaberne til at opnå netto-nul kulstofemissioner. Selvom brint i stor skala er uprøvet, kan det være den bedste chance for, at den nuværende generation af store olieselskaber kan forblive nøglespillere i en klimavenlig energiindustri i midten af det 21. århundrede.
"På et eller andet tidspunkt bliver olie og gas nødt til at begynde at falde for at komme på den Paris-tilpassede bane," siger Ellacott. Grøn brint passer bedst til et nyt kulstoffattigt profitcenter, fordi det er "så stort et langsigtet vækstmarked, at det virkelig ligger i de store selskabers sweet spot med hensyn til synergier med deres eksisterende forretninger."
Artiklen er oprindeligt skrevet af Will Mathis, Laura Hurst og Francois De Beaupuy.
